"Solen" fra Marianne Isager har været længe på vej. Jeg hører jo til dem der ikke orker at strikke ærmer, ja og i dette tilfælde lavede jeg alletiders bommert - et ærme der var alt for lille. Det har man så deraf at sige, at det jo er en smal sag. Hjernen har i den grad været slået fra. Nå ja, så lå den der, med et for lille ærme og har kedet sig i rigtig lang tid. Men nu skulle det så være. Begge ærmer er ok og passer fint.
Strikket har jeg i newzealandsk lammeuld, med pind nr. 4
"Die Sonne" von Marianne Isager war lange in Arbeit. Ich gehöre ja zu denen, die absolut keine Lust aufs Ärmel stricken hat. In diesem Fall habe ich dann den absoluten Brüller gemacht - ein Ärmel viel zu klein gestrickt. Das kommt davon wenn man cool und lässig behauptet, dass es ja ganz einfach ist. Das Hirn war absolut abgeschaltet. Nun ja, dann lag der Pullover da, ein viel zu kleiner Ärmel, und hat sich gelangweilt. Jetzt aber sollte es sein. Beide Ärmel sind ok und passsen auch.
Gestrickt habe ich in newzealand lamswool mit Nadel Nr. 4
Hej Birthe
SvarSletDen er altså bare smuk.
Men hvor jeg kender det...et projekt man ser sig godt "sur" på og så ligger det der og keder sig eller skammer sig om man vil. Godt du fik den ud af skammekrogen og gjort færdig.
Go weekend til dig. Knus Kis