mandag den 28. februar 2011

Veste/Weste

Tiden flyver afsted nu hvor jeg har Max, og der er p.t. ikke så megen tid tilovers til at strikke, spinde eller lignende. Sygdom har der også været, og min datter, der har været udsat for et højresvingsuheld, havde også brug for min hjælp. Jo der har været fart over feltet og i øjeblikket føler jeg mig temmelig udmattet. Af selv samme grund tog jeg så heller ikke til Spindeforeningens generalforsamling i går. Jeg havde bare brug for at være mig selv. Selvom jeg havde glædet mig meget til at tage afsted. Hele vintersæsonen har jeg ikke været til et eneste spindetræf i Broager! Enten var der så meget at se til - frivilligt merarbejde, eller også døjede jeg med forkølelse ja og når disse to komponenter ikke var tilstede, ja så var vejrforholdene ikke lige netop sådan, at man havde lyst til at køre 40 km frem og 40 km tilbage om aftenen. Men nu glæder jeg mig endnu mere til Fiberfesten  d. 19. marts. Jeg har tilmeldt mig til en Neverkont workshop, også kendt som Entrelac, og jeg er meget meget spændt på denne. Har nemlig et utrolig flot mønster liggende til et sjal der er strikket i denne teknik, og håber at jeg efter denne workshop kan finde ud af det. Ja og d. 25.03. tager min gode veninde Susanne og jeg så på vores obligatoriske pigetur til Håndarbejdsmessen i Middelfart. Det glæder jeg mig også i den grad til.
Som sagt, har jeg grundet Max, der jo har behov for at blive luftet mindst 100 x om dagen, ikke haft gang i det helt vilde. Men det er da blevet til en vest ud af alpaca, som jeg selv har spundet. Faktisk er det det første "større" projekt jeg selv har spundet garnet til. Så lidt stolt er jeg da, især da det hele har taget mig 4 uger med spinding og strikke. Mønsteret er fra håndarbejdsbladet "I tråd med tiden", og jeg har strikket med pinde nr. 3,5.
Billedkvaliteten er desværre ikke for god, noget jeg nok skal arbejde lidt mere med, men jeg håber alligevel I kan erkende lidt.





Diese Wolle für diese Weste habe ich selbst gesponnen, Alpaca. Es ist das erste Mal, dass ich für ein "grösseres" Projekt selber gesponnen habe. Daher bin ich schon ein wenig stolz, zumal ich fürs Spinnen und Stricken insgesamt nur 4 Wochen gebraucht habe.
Ansonsten geht mir momentan nicht all zu viel von der Hand. Max nimmt meine Zeit sehr in Anspruch, aber das stört mich überhaupt nicht, denn er muss mindestens 100 x am Tag gelüftet werden, sprich ist noch nicht 100 % stubenrein. Aber ein herlicher kleiner Hund, der unheimlich viel Freude bereitet. Da macht es nichts dass anderes liegen bleiben muss. Früher oder später finde ich auch wieder daür die Zeit. Um so mehr freue ich mich auf das fiberfest  am 19.03. Ich habe mich dort zum Workshop Neverkont, auch als Entrelac bekannt, angemeldet und bin sehr gespannt. Zumal ich ein Muster für einen wunderschönen Schal liegen habe, der in dieser Technik gestrickt ist, und natürlich bin ich gespannt, ob ich diesen dann anschliessend stricken  kann. Am 25.03. fahre ich dann, wie in jedem Jahr, mit meiner Freundin Susanne zur Handarbeitsmesse nach Middelfart. Auch immer wieder ein Highlight.

onsdag den 2. februar 2011

Den store kærlighed/Die grosse Liebe

Jeg må tilstå, at min mand har fået en rival - en ny mand er kommet ind i mit liv - Max. Og det var kærlighed ved første blik - gensidigt. Ja, Max er ny flyttet ind i vores hus, sover om natten ved siden af mig (i sin hule), fylder hele min fritid, - jeg har simpelthen ikke tid til andet end til Max. Men ih hvor er han dejlig.

Ich muss gestehen, dass mein Mann einen Rivalen bekommen hat - ein neuer Mann ist in mein Leben gekommen - Max. Und es war Liebe auf den ersten Blick - gegenseitig. Max ist jetzt bei uns eingezogen, nachts schläft er neben mir (in seiner Höhle), füllt meine Freizeit bis auf die letzte Minute, - ja ich habe momentan für nichts anderes Zeit als für Max. Er ist einfach wunderbar.


Her nu så et billede af Max. En lille ruhåret gravhund, 8 uger gammel, med stor selvtillid, altid på farten. Max selv tror han er en rottweiler, er ikke bange for vore 2 andre hunde, tværtimod. En virkelig charmerende lille fyr. Så det er da forståeligt, at jeg ikke har andet i hovedet  for øjeblikket, - ikke!?

Hier nun ein Bild von Max. Ein kleiner Rauhaardackel, 8 Wochen alt, mit sehr viel Selbstbewusstsein, immer in Bewegung. Max selbst glaubt er sei ein Rottweiler, hat keine Angst vor unseren anderen beiden Hunden, ganz im Gegenteil. Ein wirklicher Charmeur. Verständlich dass ich derzeit nichts anderes im Kopf habe, - oder?

 
Her ses Max med Charlie i baggrunden. Charlie er en ældre herre på 12 år, en schæfer/labrador blanding. Han er rimelig ligeglad med Max. Søs derimod, 3 år og en labrador, synes det er alle tiders og hun og Max leger rigtig godt sammen.

Hier nun Max mit Charlie im Hintergrund. Charlie ist ein älterer Herr von 12 Jahren, ein Schäfer/Labrador Mischling. Max ist ihm so ziemlich egal. Søs hingegen, 3 Jahre alt und ein Labrador, findet es super und sie und Max spielen unheimlich gut mit einander.
 Ja, Max ist mein Hund. Da ich nicht der Typ bin der ohne Grund spazieren geht, aber auch nicht unbedingt Lust habe jeden Tag mit den beiden grossen Hunden 2 Stunden Gassi zu gehen, komme ich im Winterhalbjahr kaum an die frische Luft. Darum wollte ich gerne einen kleinen Hund, der nicht ganz so viel Bewegung braucht, ja und nun habe ich ihn. Natürlich wird Max sich daran gewöhnen müssen, dass ich bald wieder stricken, spinnen und weben werde. Aber alles zu seiner Zeit. Erst ein Mal müssen wir uns an einander gewöhnen und kennen lernen, dann kommt alles andere von allein.

Ja Max er min hund. Da jeg ikke er typen der går sig en tur uden ærinde, men heller ikke har lyst til at lufte de to store hunde 2 timer hver dag, kommer jeg i vinterhalvåret ikke ret meget ud. Derfor ville jeg så gerne have en lille hund, der ikke skal luftes i timer, ja og nu har jeg så fået en. Selvfølgelig skal Max lære, at jeg også strikker, spinder og væver. Men alt til sin tid. I første omgang skal vi lære hinanden at kende og vænne os til hinanden, så kommer alt andet helt af sig selv.